Lokaltog tilbyder gratis togrejser til Vig Festival

Fra 8. til 11. juli kan gæster på Vig Festival benytte Lokaltogs Odsherredsbane uden ekstra omkostninger, hvis de fremviser et gyldigt festivalarmbånd eller en digital billet.
Ordningen gælder fra klokken 8 onsdag den 8. juli til midnat søndag den 12. juli og skal gøre det lettere for de omkring 20.000 festivalgæster at vælge toget frem for bilen.
"Vi er rigtig glade for, at vi igen har indgået en aftale med Lokaltog, så festivalens gæster rejser gratis med toget. Det er super enkelt og let for gæsterne, og det giver en rigtig god mulighed for at lade bilen stå og komme sikkert til og fra festivalpladsen. Ikke mindst om natten, hvor Lokaltog igen i år indsætter ekstratog, så natteravnene også kan komme trygt hjem, når de sene koncerter slutter", siger Ole Rasmussen, der er festivalleder i Vig Festival.
Lokaltog ser også samarbejdet som en naturlig del af støtten til lokale arrangementer.
"Det er helt naturligt for os at bakke op om og samarbejde med store, lokale begivenheder som Vig Festival, når der er brug for en ekstraordinær indsats. Og vi er rigtig glade for, at vi kan bidrage ved at indsætte ekstra tog om natten og samtidig gøre det let for festivalgæsterne, da de kan bruge deres armbånd som billet til toget”, siger Mette Berthelsen, der er kommerciel- og kommunikationschef i Lokaltog.
Faktaboks
- Vig Festival afholdes 8.-11. juli 2026.
- Gratis togrejse gælder med gyldigt festivalarmbånd eller digital billet.
- Ordningen gælder fra kl. 08.00 den 8. juli til midnat den 12. juli.
- Ekstra nattog kører natten efter 9., 10. og 11. juli.
- Mod Holbæk afgår ekstratog fra Vig kl. 01.30 og 03.00.
- Mod Nykøbing Sjælland afgår ekstratog fra Vig kl. 01.45 og 03.00.
- Den præcise køreplan findes på Rejseplanen og Lokaltogs hjemmeside.






Accepter kun nødvendige cookies